Dette blev den første gråvejrsdag på turen. Det regnede endda lidt, da vi tog en lille spadseretur hen til en nærliggende park. Regn er dejlig, når der er så varmt. Temperaturen faldt til 25 grader. I parken var der en lille zoo med konfiskerede dyr. Man må ikke holde vilde dyr som kæledyr, så vi så især fugle, men også aber og en enkelt pindsvin. Der var mange farvestrålende papegøjer. Nogle dyr var genudsat i naturen, så deres bure var tomme.
Da vi kom hjem havde vi fået besøg af Erik plejemor, som passede ham, når hans forældre var på arbejde. Hun havde sin datter og børnebørn med. Et par drenge, der straks hoppede i poolen og en 11-årig datter, som synes det var så interessant, at vi kunne snakke engelsk. Hun kunne knap fatte, at vi ikke forstod hendes portugisiske og hun fniste helt vildt, hvis hun lærte at sige: "Goddag, hvordan har du det?" på engelsk. Jeg snakkede lidt med hende med Google Translate som mellemmand. Hun anede ikke hvor Danmark var, - formentlig heller ikke Europa og da jeg fortalte, at der var vinter i Danmark kiggede hun vantro mig. Vi spise en fantastisk søndagsmiddag, med kylling og kartoffelsalat. De har vist en speciel hønserace som har en ekstra stor bryst, men den var overhovedet ikke tør.
Vi hyggede os på terrassen om eftermiddagen indtil vi skulle ind til en fodboldkamp sidst på eftermiddagen. Det lokale hold hedder Gremio (udtales med tryk på første stavelse 'gre-mi-o). Kampen var ikke vigtigt, men der kom da lidt over 11.000 tilskuere. Der kan vist være omkring 60.000 tilskuere. De skulle spille mod Juventude også et "lokalt" hold fra denne delstat. På vejen ind på stadion købte vi spillertrøjer i klubbens butik. Selv Laura fik en Gremio-trøje på. Den var hun glad for.
Gremio spillede bedst i starten, men der kom ingen mål i første halvleg. I anden halvleg faldt de lidt tilbage og modstanderne scorede et mål. Øv. Der en del tumult ind imellem på banen, så der blev lagt 5 min. til og lige før overtiden begyndte, lykkedes det Gremio at udligne. Det blev slutstillingen.
Vel hjemme igen spiste vi resterne fra middagen og drak et par øl inden vi gik i seng.
Infrastruktur er fundamentet i et samfund, men vi tænker aldrig på det. Det skal vi heller ikke, for det er bedst, når det er usynligt. Jeg mener el, vand, veje, telefon, internet og kloakering. Jeg tænker aldrig på det, men pludselig blev jeg meget opmærksom på kloakeringen. Her må man ikke smide toiletpapiret i WC-kummen efter brug. Det skal lægges i en lille spand ved siden af. Det vidste jeg ikke, så et lille stykke toiletpapir stoppede afløbet i toilettet. Afløbsrørene er for små, så de stopper til straks. Sådan er det åbenbart alle steder. Det store kloaksystem er åbenbart dimensioneret for småt, så myndighederne lægger restriktioner på hvor store rør en privat ejendom må have, således at det fælles system ikke bliver overbelastet. Måske er vor byplanlægning ikke så tosset endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar