21. februar 2022 - I regnskoven

Vi står relativt tidligt op, så efter en stor morgenmad, gik vi en tur langs Copagabana-stranden ned mod Ibanema-stranden. De to strande adskilles af en lille stemknold, hvor der ligger et lille fort. Vi kunne ikke komme ind på fortet, så via en park, kom vi ind på Ibanema. Vi besteg stenknolden, vel mest fordi den var der og måske også fordi, den måske kunne skaffe nogle gode billeder. For fanden, der bliver varmt her, - så vel nede på stranden skulle fødderne lige dyppes i vandet. Vi opgav at gå videre nede ved vandet, men gik op i skyggen for at få en øl og en kokosnød med sugerør. Nu sad vi og nød udsigten til folk, der gik og LØB forbi. Der er politi overalt. Der holder politibiler alle steder og grupper af bevæbnede betjente patruljerede. De skal sikre turistindustrien, for det har ikke skortet på advarsler fra vor brasilianske familie, så vi passer på.

Vi havde bestilt en "jungletur" til en skov i Rio de Janeiro, som hedder Tijuca. Jeg troede, at det var naturlig urskov, men det er faktisk genetableret skov fra 1800-tallet. Det indeholder planter fra andre dele af verden, f.eks. bambus. Vi blev afhentet i åben Jeep og kørt til et vandfald (for en gangs skyld), men denne var nu også flot og med en lille naturligt dam, hvor man kunne bade. Højdepunktet var måske en lille vandretur gennem regnskoven. Vor naturfører vidste en masse om planterne og viste os en næsten uddør bregne. Bregne hedder "fern" på engelsk, så jeg kommer altid til at kalden Buldren en fregne. Vi så også naturlig tobak. Han bad os gride fingrene lidt på bladet og spurgte hvad det lugtede af. Jeg synes, det var petrolium, - men det var hvad der blev røget i gamle dage. Vi så en kæmpe Eucalyptustræ, som måske var 2 meter i diameter. Eucalyptus komme fra Australien. De havde et bihotel til bevarelse af nogle bitte små bier, som ikke ville stikke. Et oprindeligt træ levede i symbiose med nyrer. Myrerne leverde inde i træet, men så snart vor guide bankede på stammen kom myrerne ud og ville
forsvare træet. Naturen et altså fantastisk. Det var lidt  buldren af torden i det fjerne, men det kom nærmere og da vi skulle køre vide kom der lidt regn.

Tobaksplante

Chaufføren havde dækket Jeepen med en presenning, så kørte tørt ned til den sidste oplevelse. Det var den kinesiske udsigt. Det hed den, fordi et hold kinesiske arbejdere holdt pause her i 1800-tallet. Den brasilianske kejser byggede her en lille pagode her til ære for de brasilianske kinesere. Det var en hel overvældende udsigt over Rio (der kommer flere senere). Vi blev kørt hjem og jeg satte mig ned i baren for at skrive dagbog. Jeg forsøgte mig lidt med cocktailmenuen. Næsten alt her i Brasilien koster det halve af, hvad det ville koste i Danmark, - også drinks på et luksushotel.

Da Sonja havde hvilet sig på værelset og jeg var færdig med dagbogen (og drinksene) gik vi ud for at spise. Vi valgte den nærmeste. Valget har betydet, at vi nok spiser på hotellet igen. Det var altså sørgeligt. Jeg fik kød nok, - rigeligt endda, men en sovs på Maggiterninger. Der var chilier til og de var egentlig gode og stærke. I Brasilien spiser man traditionelt ikke stærk mad. Det er mere nordpå og i Mellemamerika. Jeg fik vin i glas. Den var dårlig og serveret alt for varmt. Der var ikke andet at gøre end at gå hjem i seng.