7. februar 2022 - Afrejse

Vi skal 14 dage til Brasilien. Vi skal besøge vor svigersøn, Eriks, forældre. Så vi er Hanne og Erik, børnebørnene Laura, 5 år og Saga 1 år og Sonja og mig. Brasilien er langt væk. Det tager 12 timer at flyve fra Amsterdam til Sao Paulo. Derudover skal vi fra Billund til Amsterdam og fra Sao Paulo til Porto Alegre i det aller sydligste Brasilien. Vi bliver dog en enkelt dag i Sao Paulo, hvor vi er inviteret til middag hos en af Erik venner og hans kone. Der er ikke planlagt så meget endnu, men vi skal selvfølgelig se området omkring Porto Alegre, - herunder et vinområde. Det glæder jeg mig selvfølgelig meget til. Der skulle også være nogle store nationalparker med canyons og vandfald. 

De sidste tre dage flyver Sonja og jeg til Rio de Janeiro. Det er en to timers flyvetur og vi har reserveret hotel ved Copacabana. Vi kommer garanteret ikke til at kede os, mens vi er der, men vi skal lige derover først og det kan godt blive lidt anstrengende. Heldigvis er vi fire voksne til de to børn. Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at rejse interkontinentalt mere. Flyveturene er for lange og det er heller ikke så politisk korrekt længere, men dette bliver altså en undtagelse. En anden ulempe er tidsforskellen, men den er kun 4 timer mellem Danmark og Porto Alegre. Det er fordi, vi flyver mere syd på end vest på.Vi kommer jo ned på den anden side af ækvator. Så tidsforskellen er måske et ½ år. Det er sommer dernede og vejrudsigten lover noget regn og 25 grader.  

Mandag - 7/2-2022

Dagen, hvor vi skulle afsted til Brasilien. Eftermiddagen blev brugt i selskab med det andet hold børnebørn. Dvs, jeg hentede Laura i Foldby, så hun også kunne være med.  Vi kørte hjem fra Jette, Christian og børnene ved 4-tiden for lige at pakke det sidste og ordne hjemmet. Vi sætter tænd- og sluk-ure op, som tænder lyset på passende tidspunkter og Sonja "roder" i køkkenet. Laura, der var med hjem, var med på legen, så hun lagde bøger frem.
Erik sendte lige en messenger om at vi skulle udfylde en web-formular hos de Brasilianske myndigheder. hvor vi erklærede os raske. Det skulle vise sig at være et problem. Vi skulle igennem nogle sider og pludselig kom der en "http 404 error - Page not found". Erik havde prøvet det før, så vi skulle bare genopfriske billedet igen og igen, så ville vi på et tidspunkt komme videre. Under normale omstændigheder ville det ikke give mening, for hvis en web-side ikke er på serveren, så er den der ikke og kommer nok ikke. Dette var imidlertid en aktiv web-side, som skulle hente og opdatere en database på serveren. Mit (kvalificerede) gæt er at myndighederne har sat nogle web-frontend-servere op foran selve applikationsserveren, som så skal fordele belastningen på flere dataservere. Nu har de sikkert ikke købt og installeret nok dataservere, så web-serveren kan ikke sende min anmodning videre og må derfor sende en "404-fejl" tilbage til mig. Først og fremmest skulle de selvfølgelig have installeret nok kapacitet. Dernæst skulle de have sendt en betydende fejlmelding. Men sådan går det, når man bruger plastik-computere og plastik-software.
Nå, vi kom endelig igennem og fik spist aftensmad. Lidt over 19 kørte vi mod Billund. Vi skulle indlogeres på Zleep-hotellet. Vi skulle nemlig lette mod Amsterdam kl. 6 om morgenen. Vi skulle være i lufthavnen et par timer forinden og vi skulle lige derover, så alt i alt stod vi op kl 3 om natten. Laura sov hos os og hun var for meget oppe at køre til, at hun kunne falde i søvn straks. Så vi fik kun ca. 4 timers urolig søvn. Jeg var nu rimelig frisk efter morgenbadet, men Sonja havde måske også fanget bakterien. Kl 3:30 gik vi over til lufthavnen. Den var næsten tom, men kl. 4 åbnede kuffertafleveringen og vi kunne gå ind og få lidt morgenmad, mens vi ventede på at gå ombord. Alt gik planmæssigt. Det tager knap en time til Amsterdam Schippol-lufthavnen. Den er altså bare stor. Mens jeg skriver dette har jeg gået 6.000 skridt, - bare i transit. Igen gik alt som det skulle og vi kom ombord på et stort Boing-fly med plads til 450 passagerer. Det blev heldigvis ikke helt fyldt. Der manglede nok 100 passagerer.

Udsigt fra hotellet i Sao Paulo

12 timers flyvetur over Atlanten. Utroligt, at flyet overhovedet kan have brændstof nok med. Sidst på turen sov børnene og de andre hvilede sig. Jeg havde vist også sovet lidt, men jeg havde også brugt lidt rødvin som sovepille. Igen gik det fint med paskontrol og bagageafhentning. Vi tog hver vores taxa til et Ibis-hotel nær den anden lufthavn i Sao Paulo. Den skal vi flyve fra, når vi skal til Porto Alegre. Nu mødte vi så muren i indtjekningen på hotellet. Hold da kæft, det tog lang tid. Mindst en halv time, samtidig med, at jeg havde en syg kone, der brækkede sig. Vi fik dog værelset til sidst og efter at have pakket lidt ud, besøgte vi de andre. Erik var taget ud i byen for at finde noget mad, men pludselig havde jeg fået nok. Jeg var ikke sulten, men træt, så jeg gik ned på værelset. Klokken var vel 1:30 dansk tid, - dvs. 9:30 Sao Paulo-tid.