Erik har arbejdet i Sao Paulo, så han ville gerne vise os lidt af byen. Det er ikke en turistmagnet, men derimod Brasiliens forretningshovedstad. 20 mill. indbyggere inkl. forstæder.
Det giver lidt trafik. Erik havde nemlig lånt sin vens bil til at transportere os rundt i byen. Vi var stået tidlig op, - mest pga. jet lag. Så vi kunne tage afsted tidligt.
Vi kørte først op til en stor park midt i byen, - Parque Ibirapuera. Man kan vel sige, at det er Sao Paulos "Central Park", - bare smukkere. På vejen ind i parken så vi nogle små aber i træerne. De lever vildt, men venter helt sikkert på mad fra de besøgende. Vi fandt en stor legeplads, hvor Laura kunne prøve alle legeredskaberne. De blev vist prøvet alle. Vi andre nød bare det gode vejr og at vi endelig var sluppet ud af februar-Danmarks kolde greb. Vi skal gå med mundbind, men det er et kompromis, jeg gerne accepterer, for at få sommervejr. Jeg tog en masse billeder af de eksotiske planter i parken, mens vi gik rundt. Vi var inviteret ud til Eriks ven til kl. 16, så vi havde godt tid. Erik foreslog, at vi spiste frokost i den japanske bydel. Der er en del japanske indvandrere i Brasilien, men de har åbenbart specielle bydele.
Det er noget af en opgave at køre rundt i Sao Paulo. Ikke så meget pga. trafikken, men de anlagte veje. GPS'en i bilen havde meget svært ved at finde den rigtige afkørsel, fordi vejene var parallelle et stykke. Pludselig sagde Sonja: "Hvor er min rygsæk?". Det viste sig, at hun havde glemt den på parkens parkeringsplads. Vi vente bilen straks og kørte tilbage. Sonjas pas og kreditkort var i tasken, Det var med bankende hjerte, vi kørte ind på parkeringspladsen. Tasken var ikke, hvor Sonja havde stillet den, men pludselig kom armene i vejret. En vagt havde samlet den op og indleveret den. Den var noget maltrakteret, for hun havde stillet den op af baghjulet, mens hun hjalp Laura ind i bilen. Den var så kørt over, da vi bakkede ud. Pas og kort var i orden, men en pakke kiks var forvandlet til krummer. Billigt sluppet, indtil vi opdagede at Lauras lille kamera var ødelagt. Vi køber et nyt barnekamera, så snart vi kan. I mellemtiden skal vi se om kortet med hendes billeder ikke er ødelagt og at vi kan hente billederne fra den.
Humøret var nu næste ekstatisk i bilen hen til den japanske bydel. Det japanske var nu nok mest nogle lamper over gaden. Resten var mere brasiliansk end japansk, men vi fandt en fin lille café, hvor vi kunne spise lidt frokost. Ikke for meget, for vi skulle jo til barbecue om aftenen. På vejen ned til bilen fik Laura lov til at vælge en ting i en lille butik og det blev en japansk vifte, som hun kunne vifte lidt vind på sit varme ansigt.
Vi kørte ud mod Andreas og Suzannes lejlighed. Efterhånden som vi kom ud i forstæderne, blev det nemmere at køre og vi ankom ca. 16:30- Det skulle vise sig, at det barnløse par havde kastet deres kærlighed på tre hunde, som rigtig gav hals, da vi kom. Laura skreg af forskrækkelse. Jeg er ikke bange for hunde, så jeg hjalp med få både hunde og børn beroliget. På lejlighedens terrasse var der en indbygget grill. Brasilianerne spiser kæmpe mængder af kød, - oksekød! Andrea gik i gang med at grille, mens vi andre drak øl og hyggesnakkede. Sonja holdt sig ved børnene, for at beskytte dem lidt for de alt for ivrige hunde. Hundeejere uden børn har meget lille forståelse for hvad hundene gør. En brasiliansk barbecue foregår meget anderledes end en dansk grill-aften. Det er meget uformelt. De køber masser af kød (selvfølgelig), nogle grøntsager og lidt brød. Efterhånden som noget kød eller andet var stegt færdig, blev det skåret i stykker, lagt på en tallerken og gæsterne skal så tage et stykke med deres gaffel. Der kommer hele tiden nyt mad ind på bordet og man spiser det efterhånden, mens man snakker og drikker øl. Utrolig hyggeligt.
Vi tog vel hjem til hotellet ved 21-tiden med en Uber-taxa. Vi var ret brugte, så kl 22 gik vi til køjs.
Vi kørte ud mod Andreas og Suzannes lejlighed. Efterhånden som vi kom ud i forstæderne, blev det nemmere at køre og vi ankom ca. 16:30- Det skulle vise sig, at det barnløse par havde kastet deres kærlighed på tre hunde, som rigtig gav hals, da vi kom. Laura skreg af forskrækkelse. Jeg er ikke bange for hunde, så jeg hjalp med få både hunde og børn beroliget. På lejlighedens terrasse var der en indbygget grill. Brasilianerne spiser kæmpe mængder af kød, - oksekød! Andrea gik i gang med at grille, mens vi andre drak øl og hyggesnakkede. Sonja holdt sig ved børnene, for at beskytte dem lidt for de alt for ivrige hunde. Hundeejere uden børn har meget lille forståelse for hvad hundene gør. En brasiliansk barbecue foregår meget anderledes end en dansk grill-aften. Det er meget uformelt. De køber masser af kød (selvfølgelig), nogle grøntsager og lidt brød. Efterhånden som noget kød eller andet var stegt færdig, blev det skåret i stykker, lagt på en tallerken og gæsterne skal så tage et stykke med deres gaffel. Der kommer hele tiden nyt mad ind på bordet og man spiser det efterhånden, mens man snakker og drikker øl. Utrolig hyggeligt.
Vi tog vel hjem til hotellet ved 21-tiden med en Uber-taxa. Vi var ret brugte, så kl 22 gik vi til køjs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar