fredag den 11. februar 2022
10. februar 2022 - Til Porto Alegre
Op ved sekstiden. Ikke noget problem, når man stadig har jet lag. Vi skulle videre til Erik forældre i Porto Alegre. Vi skulle flyve kl. 9:30. Det er selvfølgelig ikke så omstændeligt at flyve indenrigs. Der er ca 1000 km fra Sao Paulo til Porto Alegre og det tager vel 1½ time i fly. Vel ankommet skulle bare have vore kufferter. Desværre kom Hannes ikke. Der var en ligesådan, som den sidste, så nogen havde sikkert kommet til at tage den forkerte. Heldigvis har vi Erik med, så han kunne snakke med myndighederne i lufthavnen. Betragtede det som, den var gået tabt.
Vi mødte forældrene i ankomsthallen og blev taget med ud til deres biler. Vi var næsten klar til at køre, da lufthavnsmyndighederne ringede og fortalte, at kuffertten var blevet indleveret og vi kunne hente den. Sonja, Laura og jeg kørte med Teressa hjem. De bor i et stor hus i et meget pænt kvarter. Haven er ikke så stor, men der er pool, hvilket kan være ret rart, når der er over 30 grader. Der står en bananpalme med en klase bananer i haven. Vi så, hvordan Erik og hans far skar bananklasen ned. De øverste bananer i klasen var modne og fuglene var begyndt at spise af dem. Resten blev taget med ind til modning.
Vi fik lidt frokost og hvilede os. Laura var hurtig klar til poolen. Først hoppede Erik i. Senere gjorde jeg det. Vi legede og jeg benyttede lejligheden til at gøre Laura fortrolig med vandet. Det gøres med tålmodighed og leg. Til sidst fik jeg lov til at bære hende, mens hun plaskede med benene. Sidst på eftermiddagen gik vi op til det nærliggende supermarked. Rimelig stort, - må man sige. Jeg fik lov at gå i vinafdeling, mens de andre købte ind. Det blev til to flasker lokalt vin og nogle øl.
Der var købt rigelig ind med kød. Vi er i Brasiliens Texas, - siger Erik. Kødet grilles på den indendørs grill. Kulhydraterne er Manjoka. En hvid rod, som ikke smager af så meget. Den stammer fra de indfødtes føde. Vi drak rødvinen til og snakkede lidt efter maden, men jeg blev hurtig træt og gik i seng forholdsvis tidligt. Der er stadig lidt jet lag tilbage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
25. februar 2022 - Hjemkomst
Parkeringen kostede 915 kr Jeg orker næsten ikke mere. Hjemturen har været laaaang. Først fly fra Rio til Sao Paulo. Så et stopfyldt fly ove...
-
Vi har efterhånden vænnet os til tidsforskellen, men vi skal stadig lige bruge lidt tid til at vænne os til varmen. 32 grader er altså varmt...
-
Vi skulle til stranden, som de kalder det hernede. Dvs. man kører 200km til sin lejlighed i Torres. Torres er en ferieby, der ligger ved en ...
-
Vi vågnede op til nyheden om at Rusland havde startet invasionen af Ukraine, men vi havde stadig en halv dag tilbage i Rio. Vi ville gå en t...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar