lørdag den 19. februar 2022

18. februar 2022 - Indkøb


Vi lever stille og roligt her. Der er mange ting at se og besøge, der er lavet som underholdning til turisterne. Det virker ikke som en turistfælde, men mere bare hyggeligt. Vi kørte ud til en park kaldet Caracol, hvis attraktion er et par vandfald. Der er vist ikke mangel på vandfald her på egnen og de er da også imponerende. Nok især for en dansker. I parken var der også et lille tog til børn, så det tog vi alle, - mest for Lauras skyld. Det stoppede ved en lille "by", som skulle efterligne de første tilflytteres by. Det var til børn, så det var sjovt for Laura. 

Bagefter kørte vi ned til byen Canela (betyder kanel) for at spise frokost og handle. Der er vist kun en gade til handel. Jeg skulle have et nyt par korte bukser. Jeg fik et par fine til 100kr! Chokolade er stort her, så vi købte også en del i en chokoladebutik. De andre fortsatte strøgturen, mens jeg besøgte en lille vinbutik.

Det begyndte at buldre i det fjerne. Jeg kunne godt mærke, at regnen kom tættere på. De andre nåede lige tilbage inden det begyndte, så vi tog hjem og hyggede os resten af dagen.


Vi indtog aftensmaden i en fonduerestaurant. Der er ret mange fonduerestauranter, så det er nok schweizerne, der har bragt det hertil. Saga blev hjemme ved farmor, men Laura var med. Hun fik spaghetti, mens vi andre fik ostefondue til forret. Hovedretten var selvfølgelig kød, men som man selv skulle stege på en varm plade, med ild under. De kom ind med en masse sovse, man kunne tage til maden. Der var nok over ti og de smagte rigtig godt alle sammen. Desserten var chokoladefondue, hvor man dyppede frugtstykker.

Der skete ikke så meget mere den dag.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

25. februar 2022 - Hjemkomst

Parkeringen kostede 915 kr Jeg orker næsten ikke mere. Hjemturen har været laaaang. Først fly fra Rio til Sao Paulo. Så et stopfyldt fly ove...